Kapitalfonde fylder mere og mere i det finansielle landskab, hvor de opkøber selskaber med penge i ryggen fra forskellige typer af investorer, der primært tæller institutionelle investorer. Strategien er ofte at optimere selskabs kapitalstruktur, høste synergieffekter, konsolidere markedet eller investere i at udvikle den eksisterende forretning.

”Som en aktiv og ansvarlig investor lagde vi pres på kapitalfonden som led i vores arbejde med at passe på kundernes investeringer”, fortæller Cecilie Hoffmeyer, seniorporteføljeforvalter i Danske Bank.

Opkøbet og eksekveringen af kapitalfondens nye strategi er delvist finansieret ved at optage gæld, hvor en finansieringsmulighed for kapitalfonde er at udstede virksomhedsobligationer. Danske Banks team for virksomhedsobligationer investerer løbende i denne type virksomhedsobligation og udlåner derved penge mod at få en rente, der afspejler den investeringsmæssige risiko. Der kan opstå betydelige negative konsekvenser for investeringen, hvis der ikke er klare betingelser for obligationen, som fx adresserer, hvordan penge generet ved frasalg af forretningsområder skal anvendes.

Cecilie Hoffmeyer er seniorporteføljeforvalter i Danske Banks team for virksomhedsobligationer, hvor hun og kollegerne sætter fokus på obligationsbetingelser som en del af deres aktive ejerskab.

”Vi ser gode afkastmuligheder i virksomhedsobligationer, men før vi investerer, analyserer vi betingelserne grundigt i samarbejde med juridiske eksperter, da specifikke formuleringer kan have afgørende betydning. Ofte går kapitalfonde efter at have stor fleksibilitet i obligationsbetingelserne, så de eksempelvis kan trække værdier ud, når de frasælger forretningsområder hos opkøbte selskaber og udbetale ekstraordinært udbytte til deres investorer. Dette er et scenarie, hvor obligationsbetingelser har væsentlig betydning for os som obligationsinvestorer,” fortæller Cecilie Hoffmeyer.

I teamet er lånevilkår et centralt element i investeringsanalysen sammen med strategien og de økonomiske forhold hos det opkøbte selskab. Formålet er at sikre, at selskabet er i stand til at betale de løbende renter og tilbagebetale lånet til Danske Bank og andre investorer.

Beskytter investeringen

Det er i løbet af kapitalfondens ejerskab, at kapitalfonden kan vælge at frasælge forretningsområder, der ikke passer ind i strategien og udbetale midler fra frasalget til investorerne. Det er en af måderne, som kapitalfonde kan skabe afkast på, før de efter typisk fem til syv års ejerskab eksempelvis børsnoterer selskabet eller sælger det til en anden kapitalfond eller en aktør inden for den samme branche.

Når Cecilie Hoffmeyer og hendes kolleger i teamet vurderer, om en virksomhedsobligation er attraktiv eller ej, analyseres selskabets nuværende og fremtidige indtjening, aktiver og gæld. Hvis kapitalfondens strategi er at frasælge forretningsområder, sætter teamet lup på, hvad det kan have af betydning for evnen til at betale renterne på obligationen og tilbagebetale obligationen. Tilgangen er, at der ikke skal være mulighed for at trække penge ud af det opkøbte selskab ved frasalg af forretningsområder. Derimod skal pengene fra frasalg forblive i selskabet og bruges til eksempelvis at nedbringe gæld eller investere i vækst ved for eksempel at investere i produktudvikling eller i ekspansion til nye markeder.

Sammen med kollegerne i obligationsteamet går Cecilie Hoffmeyer i dialog med kapitalfondene, de involverede banker samt ledelsen i de opkøbte selskaber, når obligationsbetingelserne ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at værdier bliver i selskabet ved eksempelvis frasalg af forretningsområder.

Markedsposition giver indflydelse

I kraft af Danske Banks position på det nordiske marked for virksomhedsobligationer har Cecilie Hoffmeyer og teamet ofte mulighed for at påvirke kapitalfonde og få ændret obligationsbetingelser, inden obligationen sendes ud på markedet. Ofte inviteres de til at give input til f.eks. obligationsprisen eller lånevilkårene, før obligationen offentliggøres til andre potentielle investorer i marketingsfasen. I andre tilfælde er teamet med til at påvirke obligationsbetingelserne sammen med andre investorer i marketingsfasen, før obligationen udstedes på markedet.

Eksempelvis var teamet interesseret i at investere i en større virksomhedsobligation, som et nordisk selskab ville udstede. Men de nye kapitalfondsejere indikerede kraftigt, at de ville frasælge specifikke forretningsområder kort tid efter udstedelsen af obligationen.

”Som en aktiv og ansvarlig investor lagde vi pres på kapitalfonden som led i vores arbejde med at passe på kundernes investeringer. I kraft af vores rolle som en væsentlig spiller på det nordiske marked sad vi i en gunstig position til at få ændret obligationsbetingelserne – og dermed være med til at beskytte selskabets kreditværdighed og vores investering. Vores budskab var helt enkelt; de skulle lukke det juridiske smuthul, ellers var vi ikke interesserede i at investere,” fortæller Cecilie Hoffmeyer.

Den samme besked lød fra andre investorer, og efter forhandlinger og dialog med Danske Banks obligationsteam og andre interesserede investorer resulterede det i, at betingelserne blev justeret, så man udgik en situation, hvor kapital kunne blive trukket ud af selskabet, hvis forretningsområder frasælges.

Det er et typisk eksempel på, hvordan Danske Banks eam for virksomhedsobligationer påvirker og lægger pres på kapitalfonde for at undgå, at værdier trækkes ud af selskabet, uden obligationsejere tilgodeses. Det er et vigtigt aspekt, da det grundlæggende kan ændre selskabets gælds- og indtjeningsniveau. Det bidrager til at forebygge, at selskabets kreditværdighed bliver svækket ved at have for stor en gæld i forhold til indtjeningsniveauet og værdien af forretningsaktiviteterne. Kapitalfonden skal i stedet for bruge midlerne fra frasalg til at nedbringe selskabets gæld eller investere i at udvikle og styrke selskabets vækstmuligheder.

Læs flere historier om vores arbejde med aktivt ejerskab i rapporten her.